Er du træt af hundekløer som ridser gulvet?
En af de største overvejelser som folk gør sig når, de vælger at anskaffe sig en hund, er for det første, om man har tid til hunden, men for det andet om man er interesseret i den form for vedligeholdelse det kræver at have hund. En hund i hjemmet fylder mere end man tror, og selvom du har en lille eller en stor hund skal du nok være forberedt på en forøgelse af dit forbrug af støvsugeren.
Et ordsprog går på: ”Et hjem uden en hund, er blot et hus”. Måske er du enig, måske er du ikke? Men hvis du har hund, eller overvejer at anskaffe dig en hund, bør du overveje hvordan dit hus kommer til at blive påvirket af de følger der kommer med hund i hjemmet. Mange oplever at deres trægulve er præget af ridser og slid, efter at de har haft hund et par år.
Hundens klør skraber på underlaget når den går, og det er en vigtig del af dens natur, da hunden i naturen slider kløerne ned på denne måde. Selvom du klipper din hunds negle hyppigt og flittigt, vil dit gulv alligevel tage lidt skade. Ønsker man en aktiv hund, vil den også løbe rundt og lege i hjemmet, og det ønsker man jo for hunden, men så er det altså dejligt at have et gulv som kan klare mosten. Et polyurethan gulv passer perfekt ind i hjem hvor der er behov for et gulv som er slidstærkt og nemt at vedligeholde.
Træt af at skrubbe pletter og snavs af gulvet?
Foruden blot at snakke om de skader som hundens poter med kløer, påfører dine gulve, så slæber hunde ofte andet ind i hjemmet. Hunden der har været ude i regnvejret, trækker vand og vugt med ind. Hunden som ofte leger i haven eller som graver i jord og hopper i mudder, trækker sand og grus med ind på gulvet. Din støvsuger vil uden tvivl blive brugt mere effektivt, og derfor vælger mange hundeejere et gulv som er nemt at vedligeholde.
Et polyurethan gulv er med tiden blevet et mere og mere populært valg i hjem, hvor prioriteringen af et gulv som er nemt at vedligeholde og som holder til meget slid, er øverst på listen. Polyurethan gulve er yderst populære i diverse klinikker, daginstitutioner og fitnesscentre, netop fordi det er utrolig lækkert at bevæge sig på, absorberer stød og lyd godt, er meget slidstærkt og rigtig nemt at vedligeholde.