Fodr din hund på den bedste og sundeste måde
Hunden er menneskets bedste ven og en vigtig del af familien. Derfor vil du også gerne sikre, at din hund får det som den har brug for i form af den rette næring og i den rette mængde. Men en hund kan ikke fortælle dig, om den er mæt eller ej. Derfor får du her en guide til, hvordan du skal fodre din hund.
Hvilket foder?
Hvis du har dårlig samvittighed over at fodre din hund det samme tørfoder hver dag, kan du prøve BARF, som står for ’Biologically Appropriate Raw Food’. Barffoder er store, rå kødstykker, som passer perfekt til din hunds baggrund som kødæder. Deres tænder er som skabt til barffoder, og de har derfor let ved at tygge det. Derudover er det rig på næring, så din hun får alt det som den har brug for. Det er også meget mere spændende mad for din hund end det sædvanlige tørfoder.
Hvor mange gange om dagen?
Der er forskellige måder at fodre din hund; én gang om dagen eller flere gange om dagen. Man kan også lade hunden selv gå og spise, men det kan ofte lede til overvægt i din hund. Du kan fodre din hund mindre måltider 2-3 gange om dagen, hvis den er overvægtig eller er meget aktiv. De ekstra små fodringer sætter gang i fordøjelsen, således at din hund bruger mere energi på at fordøje flere måltider end ét stort måltid. 1 måltid fungerer for nogle hunde, men 2-3 måltider passer bedst til de fleste.
Hvornår på dagen?
Et smart tip er, at du fodrer din hund, når du selv spiser. På den måde vil din hund ikke tigge ved bordet, da den er travlt optaget af sin egen mad. Den lærer også, at det ikke nytter at gø efter mad, når du ikke selv spiser.