Fritid

Kan man have hund mens man studerer?

Hvis man er vokset op med en hund som et fast medlem af familien, kan det være svært at undvære en hund, når man rejser til en ny by for at studere og altså ikke har familiens pelsede ven hos sig. Da kan man undersøge, om det kan være en mulighed selv at anskaffe sig en hund, og det ser vi nærmere på her, så læs med, hvis du også savner en bedste ven med poter.

Mange studerende overvejer slet ikke at få hund, men det kan faktisk nogle gange lade sig gøre. At have en hund samtidig med at man studerer kan være en god måde at stresse af og få en pause fra studierne, og den sørger også for, at du kommer ud og får noget frisk luft og motion, hvilket godt kan knibe, når man har travlt med lektier, rapporter og essays.

Har du råd til en hund?

En af de ting, du skal gøre dig klart, inden du anskaffer dig en hund er, om du har råd til den. Som studerende er der sjældent råd til så meget ud over de faste udgifter, og en hund kræver både foder, forsikring og dyrlæge. Her kan du se på, hvad du har af udgifter til husleje, forsikring, mad, transport og A-kasse, og dernæst vurdere, om der er penge i overskud, du kan bruge på en hund. Ikke mindst A-kassen er vigtig at betale til, og hvis du endnu ikke har fået meldt dig ind i en, kan du læse mere om a-kasser for studerende her.

Tid til at lege og gå tur

Hvis du overvejer at få en hund mens du studerer, må du også gøre dig klart, om du har tid til den. En hund skal ud at gå tur flere gange hver dag, og man skal lege med den, nusse og kæle. Det går altså ikke blot at lade den ligge i sin kurv hele dagen, mens du er i skole og på café eller andre sjove ting med dine medstuderende, med mindre du kan tage hjem ind i mellem og lufte den eller måske få en anden til det.

Er hund tilladt på kollegiet?

Den måske allervigtigste ting, du skal tænke på i forbindelse med anskaffelse af hund er, om det overhovedet er tilladt at have hund der, hvor du bor. På mange kollegier er det ikke tilladt, og også i mange lejelejligheder er det forbudt. Hvis du derimod bor i en andels- eller ejerlejlighed, måske sammen med en studiekammerat, burde der ikke være nogle problemer, ej heller hvis du lejer et værelse i et hus, hvor ejeren tillader hunde. I alle tilfælde bør du undersøge det først, så du ikke risikerer at måtte skille dig af med hunden igen.